Sortiment|Pasning|Aktuelt|Om os

Jytte Abildstrøm navngav Carl Nielsen™ rosen


Jytte Abilstrøm og Carl Nielsen™ rosen.

Jytte Abildstrøm var et skønt og farverigt indslag under åbningsceremonien på Odense Blomsterfestival.

Odense er i disse dage pyntet op til fest med tusinder og tusinder af blomster. Jytte Abilstrøm overstrålede blomsterne ved sin tilstedeværelse ved åbningen af Blomsterfestivalen.

Hun navngav rosen Carl Nielsen™, som er skænket af Poulsen Roser i anledning af 150-året for Carl Nielsens fødselsdag.

Solen skinnede fra en skyfri himmel da Jytte Abildstrøm gav rosen nogle meget fine ord med på vejen. Hun ønskede rosen et godt liv med masser af kærlighed. På smukkeste vis oplæste hun blandt andet H.C. Andersen-historier.

Ingen var i tvivl om at Jytte Abildstrøm var hovedattraktionen ved åbningsceremonien, men Carl Nielsen™-rosen var også genstand for stor opmærksomhed. Der var kø for at komme til at se og dufte rosen - og ja - den dufter!

  

 

Carl Nielsen Duft2 HT010S01
Dufter den mon? Carl Nielsen™-rosen på en solrig dag.
Poulsen Roser A/S ● Kratbjerg 332 ● DK-3480 Fredensborg ● Denmark ● +45 48 48 30 28 ● post@poulsenroser.dk